Byrådsgruppe bakker op om kandidatur

Arkivfoto


I den socialdemokratiske byrådsgruppe i Billund Kommune er der fuld opbakning til Kris Jensen Skriver som folketingskandidat for Socialdemokratiet i Vejen-kredsen.

Det er således en samlet byrådsgruppe, der fuldt ud kan bakke op om kandidaturet og håber, at Kris kan blive valgt til Folketinget for på den måde at arbejde for Billund Kommune og hele Vejen-kredsen fra Christiansborg.

– Gruppen anser Kris som værende en stærk kandidat, der trods en relativ ung alder, har mange års erfaringer i politik, på arbejdsmarkedet og i foreningslivet. Samtidig er gruppen overbevist om, at Kris’ pragmatiske tilgang til politik kan være med til at løse nogle af de udfordringer, som Danmark står overfor, ligesom byrådsgruppen finder det vigtigt, at Kris bor lokalt og dermed på bedste vis kan repræsentere området, lyder det fra gruppeformand Ann Charlotte Vilstrup.

Kris Jensen Skriver offentliggjorde i weekenden at han stillede sig til rådighed som folketingskandidat i Billund-Vejen Kredsen – kort efter Troels Ravn meddelte at han ikke stiller op til næste folketingsvalg.