Café Emilio lukker dags dato

Så gik den ikke længere for Café Emilio i Billund Centret – Billund kommune og forpagter Saed Naim Moosavi stopper samarbejdet og cafeen lukker allerede i dag.

Det melder leder af Billund Bibliotekerne, Christian Hansen i en meddelelse fra Billund kommune.

Fra kommunal side arbejdes der på at finde en løsning for den fortsatte drift, og når der er nyt i sagen, vil der komme en ny udmelding. For nuværende har Billund kommune ikke yderligere kommentarer.

Billund Centret vil kontakte de som har bestilt forplejning i forbindelse med deres lokalebookinger med henblik på at den nødvendige forplejning finder sted.