Falske profiler og botter spreder løgne om FN-aftale


Både it-eksperter og det danske Udenrigsministerium mistænker ukendte kræfter for at sprede misinformation om den omstridte Marrakesh-pagt, som statsminister Lars Løkke er taget til Marokko for at underskrive i dag.

Automatiske robotter har efter alt at dømme spredt misinformation og falske budskaber via facebook. Blandt andet har der floreret budskaber om at aftalen åbner for masseindvandring fra Afrika – en påstand som regeringens jurister blankt har afvist.

Lars Løkke Rasmussen sagde i sidste uge, at han sjældent har oplevet så meget misinformation på de sociale medier, som den, der har været omkring FN-pagten, skriver Altinget.dk