Billund Friluft byder på hele to gratis arrangementer på friluftsscenen i Billund Anlæg lørdag den 22. august.
Om eftermiddagen er der musik på programmet i Anlægget:
– Her er der lagt op til en helt speciel musikalsk oplevelse, når Jens Jefsens Trio med følgeskab af Allan Mortensen, vil stå for en unik blanding af jazz og soul, siger Sten Appelon fra Billund Friluft og minder om at koncerten er gratis.
Der opkræves heller ingen entre, når der kl. 22 blændes op for film i det fri i Anlægget.
– Her blændes der op for en dansk film, som vil bevæge de fleste. Det handler om Submarino fra 2010, som i tråd med festugens tema ”går helt til kanten”, siger Sten Appelon.
Der er mere information om arrangementerne på www.facebook.dk/billundfriluft
Foto: trekantfest.dk