I de seneste ti år har for mange unge valgt en gymnasial uddannelse fremfor en erhvervsuddannelse, og det har fået Folketinget til at vedtage en målsætning om, at 30 pct af eleverne der afslutter folkeskolen i 2025 skal læse videre på en erhvervsuddannelse. Og noget tyder på, at politikerne kan kigge mod Billund Kommune, hvis de mangler løsninger på, hvordan dén målsætning kan opfyldes.

For her er der de seneste par år kommet så stor interesse for erhvervsuddannelserne, at knap 31 procent af kommunens 9. og 10. klasser i 2015 valgte at gå den vej, efter de afsluttede folkeskolen. I 2013 var det godt 22 procent.

– Tallene bekræfter min formodning om, at Billund Kommune er dygtige til at rette fokus på de muligheder, der er for folkeskoleelever, hvis de vælger en erhvervsuddannelse. I bygge- og anlægsbranchen glæder vi os over udviklingen, da vi allerede om få år kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft, siger Michael Mathiesen, der er formand for Dansk Byggeri Sydjylland.

For et par år siden indgik Billund Kommune – i lighed med otte andre sydjyske kommuner – en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri, hvor der blandt andet er fokus på at fortælle folkeskoleelever om mulighederne ved en erhvervsuddannelse.

– Vi ser heldigvis, at kommuner vælger at forlænge partnerskabsaftalen, når det er tid. Det fortæller mig, at alle parter mener, det fungerer. Derfor tror jeg også, at vi de kommende år vil se en stigende interesse for bygge- og anlægsfagene, siger Michael Mathiesen.

Udover at øge interessen for en uddannelse indenfor bygge- og anlægsbranchen, hjælper en partnerskabsaftale med til at skaffe lærepladser. Her viser tal fra Undervisningsministeriet, at der sidste år var godt seks procent flere elever i Sydjylland, der fik en praktikplads end året før.