GBK fik tre nye danske ungdomsmestre


Ved weekendens danske mesterskaber for ungdomsspillere lykkedes det Grindsted Badminton Klub at sikre sig adskillige medaljer – tre af dem af fineste karat.

Lærke Thomsen snuppede én af hver medalje i U11-rækken: guld i double, sølv i single og bronze i mix double. AnneMette Bjerre blev dansk mester i double i U15 og fik desuden sølv i både single og mixdouble – i øvrigt sammen med Jacob Hovgaard, der også fik sølv i single.

U15-spiller Nicolai Krarup blev dansk mester i double, mens det blev til bronze til Freja Vinding, Clara Jensen og damedoublen Kisala Surendran og Mille Krusborg.