Hvis der er nogen der står sammen om at skaffe penge til et lokalt projekt, er det borgerne i Sdr. Omme. Således mødte hele 650 personer op til fest, da der tidligere på måneden var jubilæumskoncert med lokale Dr. Diesel, hvor overskuddet skulle gå til Sdr. Omme IF og Naturrum Sdr. Omme.
Det store fremmøde til festen ventes at give et overskud på godt 62.000 kroner:
– Vi er nu meget tæt på at være i mål med fremskaffelsen af de nødvendige midler til projektet omkring Naturrum Sdr. Omme, og vi håber at alle vil tage godt imod de lokale indsamlere, som kommer rundt i nærmeste fremtid, siger Lenni Andersen fra projektet omkring Naturrum Sdr. Omme.