Fornem hæder til lokal fodboldformand

Formanden for Billund IF Fodbold, Lars Thomsen er blevet tildelt DBUs Sølvemblem – en hæder der gives til frivillige der har gjort sig særlig fortjent ved deres arbejde for fodbolden.

Lars B. Thomsen har i en årrække været frivillig i den lokale fodboldklub og hans indsats er ikke gået ubemærket hen hos DBU Jylland, der sendte disse ord med sølvemblemet:

“DBU Jyllands sølvemblem tildeles en person, som gennem min. 15 års ulønnet arbejde som træner, i udvalg eller i bestyrelse har gjort sig særligt fortjent kan tildeles DBU Jyllands sølvemblem.

Det må man sige, at Lars Thomsen har, da han siden ca. 1997 har arbejdet som banemand, været træner for diverse ungdomshold, været leder af fodboldskole og sidst men ikke mindst været formand for bestyrelsen.

DBU Jyllands bestyrelse har derfor som en anerkendelse af Lars’ mangeårige arbejde for jysk fodbold besluttet at tildele ham DBU Jyllands sølvemblem.”