Fusionshold slog Billunds førsteholdsherrer

Her har Joakim Dahl Jensen helt til venstre i billedet fra den position netop sendt bolden i nettet til 2-3. Screendump


Fusionsklubben Team BFO, der består af spillere fra Filskov, Sdr. Omme og Blåhøj, trak det længste strå ved weekendens lokalopgør mod Billund.

På Billund Stadion kom hjemmeholdet bagud efter små tyve minutter og efter 35 minutter var stillingen 2-0 til gæsterne.

I anden halvleg kom Billund mere med i kampen igen, da Jonathan Plagborg fik en friløber. Da BFOs målmand kort mistede fodfæstet lykkedes det Plagborg at sende bolden i nettet til 1-2.
Allerede minuttet efter øgede gæsterne føringen ved at omsætte et frispark til mål.

I dommerens overtid stak Joakim Dahl Jensen afsted i venstresiden og med et flot spark sendte han bolden langt afsted og ind bag målmanden i BFO-målet. Muligvis var tanken et indlæg, men vi kalder det et heldigt mål til slutresultatet 2-3 i Team BFOs favør.

For Billunds serie 4-mandskab er næste kamp ude mod Grindsted på fredag.

Herunder kan du set et sammendrag af kampen: