En 21-årig fynbo måtte i weekenden til tjek på skadestuen efter et færdselsuheld på Grindsted Landevej.
Den 21-årige var i bil på vej i østlig retning, da et rådyr pludselig løb ud på kørebanen.
I forsøget på at undvige dyret, mistede den 21-årige mand herredømmet over bilen og endte i grøften.
Det gik dog heldigvis ikke værre end at han altså kunne nøjes med en kontrol på skadestuen i Kolding.



