Borgerne i Grindsted kan også fremover få lynhurtige fiberforbindelser via Grindsted El- og Varmeværk. GEV har nemlig forlænget sin aftale med Altibox for en ny fem-årig periode.
Det betyder at Altibox også de næste fem år lejer sig ind på GEVs fibernet – og det er GEVs direktør, René Heiselberg rigtig tilfreds med
– Det er positivt, at vi kunne lande en aftale, som begge parter er tilfredse med. Vi har nemlig et rigtig godt samarbejde, hvor begge selskaber har stort fokus på kundetilfredshed og går langt for at give kunderne den bedst mulige service. På den måde er vi et godt match, siger René Heiselberg.
Henved halvdelen af Grindsteds husstande er i dag tilmeldt fibernettet og Rene Heiselberg vurderer, at flere er på vej:
– Jeg tror, at vi hele tiden vil få flere og flere med. Behovet for båndbredde stiger konstant, og vi tilbyder altså en god løsning med hurtige forbindelser og et meget højt serviceniveau, siger han.