Der er sket ændringer i juleaftensgudstjenesterne i Billund og Grene Kirker. Det meddeler Grene Sogn. Der er i ændringerne skruet ned for fællessangen i kirken ligesom to af gudstjenesterne er skåret væk. Dermed ser gudstjenesterne den 24. december nu således ud:
Kl 10.30 i Grene Kirke ved Peter Fredensborg uden fællessang (solist medvirker)
Kl 11.00 i Billund Kirke, familiegudstjeneste ved Solvej Paabøl Andersen med (minimal) fællessang
Kl 13.30 i Grene Kirke ved Solvej Paabøl Andersen med (minimal) fællessang
Kl 14.00 i Billund Kirke ved Peter Fredensborg uden fællessang (Billund Pigekantori medvirker). Denne gudstjeneste streames og sendes via kirkens Facebook-side.
Gudstjenesterne kl 15.00 i Grene Kirke og kl 15.30 i Billund Kirke aflyses.