Grindsted-borgeres anmeldelser har nu ført til fire narkodomme

Takket være solide henvendelser af flere borgere i Grindsted er fire narkokriminelle nu sat bag lås og slå..

– Flere borgere i Grindsted kontaktede os i begyndelsen af året, da de oplevede en stigende utryghed grundet salg af narko og støjende kriminelle. Via et godt lokalkendskab fra vores lokalbetjente samt et godt samarbejde i Grindsted-området lykkedes det hurtigt at lave en effektiv efterforskning, som førte til, at vi kunne anholde fire personer, siger vicepolitiinspektør hos Sydøstjyllands Politi, Jens Lyng Michelsen.

De fire personer blev anholdt den 15. marts, og allerede dagen efter fik en af de anholdte – en 25-årig mand – en straksdom på ni års fængsel for besiddelse af omkring 10 kilo amfetamin med henblik på videresalg og for besiddelse af et haglgevær samt to pumpguns.

Torsdag blev tre andre altså personer idømt henholdsvis 11, 9 og 9 års fængsel i samme sag. Der er tale om tre mænd på 31, 40 og 47 år.

– Vi er meget tilfredse med resultatet og med at få fjernet våben fra gaden samt sat en stopper for de store mænger amfetamin, der blev solgt. Der skal også lyde en stor tak til de borgere, som i første omgang var med til tippe os, siger Jens Lyng Michelsen.

De tre mænd, der blev kendt skyldige torsdag, ankede alle dommen til landsretten.