Når det danske kvindelandshold i aften møder Holland på udebane i en kamp om kvalifikation til VM, kan der blive debut til Mille Gejl Jensen fra Grindsted.
Den 19-årige fodboldspiller har fået sin fodboldopdragelse i Grindsted GIF, Varde og KoldingQ og spiller nu for Brøndby.
Det er ikke første gang, Mille Gejl Jensen trækker i den rød-hvide trøje. Hun har tidligere spillet på både U16, U17 og U19 landsholdene, hvor hun samlet står noteret for 12 mål.
Men i aften kan hun altså få debut på Kvindelandsholdet, der møder Holland i den første af to VM-kvalifikationskampe på en uge. På tirsdag mødes holdene igen – denne gang på Viborg Stadion.