GSK brød Holsteds sejrsstime

Krystian Pieszczek (med rød hjelmfarve) kørte en suveræn match for GSK i aftes mod Holsted. Foto: Foto7200


Om topholdet Holsted havde undervurderet ligaens bundhold fra Grindsted er uvist, men faktum er i hvert fald at GSK på egen slagger i aftes slog Holsted med 44-40. Dermed blev det Grindsted, der tilføjede sydjyderne deres første nederlag i denne sæson.

En særdeles velkørende Krystian Pieszczek sørgede for 15 point til GSK – blandt andet via 4 heatsejre.

Han blev bakket godt op af Nicolai Klindt og Edward Mazur, der hver kørte 10 point ind til det samlede regnskab.

Sejren bringer lige pludselig Grindsted Speedway Klub op på 6. pladsen foran Holstebro og de forsvarende mestre fra Munkebo. Dermed er der tanket max. op på selvtilliden for GSK forud for næste match som er ude mod Region Varde Elitesport næste fredag i Outrup.

Endelig blev det Grindsteds tur til at indtage sejrsskamlen. Foto: Foto7200
Endelig blev det Grindsteds tur til at indtage sejrsskamlen. Foto: Foto7200