GSK-kører blev britisk mester

Det unge speedwaytalent, Robert Lambert, kan nu kalde sig britisk mester 2018. Lambert, der er tilknyttet Grindsted Speedway Klub, lavede 18 point ud af lige så mange mulige, da han i aftes kørte britisk mesterskab.

– Vi fra Grindsted Speedway Klub, ønsker Robert Lambert et stort tillykke med den flotte præstation, skriver Grindsted Speedway Klub på sin facebook-side i sin hyldest til Lambert. Han er dog ikke med på holdkortet til morgendagens dyst hjemme mod Holsted.