Der er en ny kører i GSK vesten, når Grindsted i aften på udebane møder Holsted Tigers.
Der er tale om den slovenske stjernekører, Matej Zagar, der står noteret for 5 GP-sejre, 18 slovenske mesterskaber og 2 EM-titler.
– Matej Zagar var blandt andet stærkt medvirkende til at Sønderjyllands Elite Speedway sidste sæson blev danske mestre. Han scorede 12 point i finalen og var den kører, der scorede flest point af alle kørerne i finalen sidste år. Vi har store forventninger til Matej, og vi føler os overbeviste om, at Matej kan bidrage væsentligt til vores hold og give os det sidste løft, så vi forhåbentlig kan tage en svær udebanesejr i Holsted, lyder det fra GSK-holdleder Chris Pedersen.
Holdopstilling – Grindsted Liga (GSK):
1. Przemyslaw Pawlicki
2. Kenneth Bjerre
3. Matej Zagar
4. Patrick Hansen
5. Esben Hjerrild
Holdopstilling – Holsted Tigers:
1. Rasmus Jensen
2. Nicki Pedersen
3. Jacob Thorssell
4. Claus Vissing
5. Bastian Pedersen