Handicapområdet til debat forud for kommunalvalg

En række håbefulde kandidater til Billund byråd skal i aften fra kl. 19 tilkendegive deres meninger og holdninger på handicapområdet, når Danske Handicaporganisationer i Billund kommune afholder vælgermøde på Hotel Hedemarken i Grindsted.

Her styres mødet af en erfaren herre, nemlig Henrik Dam Kristensen, der til daglig styrer folketingspolitikerne fra sin plads som formand for Folketinget.

Alle kandidater får hver tre minutter til at fortælle om sig selv, hvad de står for og hvad de har af personlige erfaringer med handicap. Efterfølgende er der spørgsmål fra salen – og arrangørerne har naturligvis deres egne klar – blandt andet med det vigtige spørgsmål om hvordan kandidaterne vil arbejde for at pårørende til handicappede og ressourcesvage borgere får den støtte de er berettigede til og ikke skal kæmpe mod Goliat?

Derudover skal kandidaterne også forholde sig til hvad de vil gøre for at Billund kommune ikke tænker kassetænkning, men i stedet for medmenneskelighed, når diverse sager skal besluttes.

Følgende sidder i panelet:
A: Socialdemokratiet: Ann Charlotte G. Vilstrup
B: Radikale Venstre: Niels Kristian Refstrup
C: Konservative: Lars Hansen
D: Nye Borgerlige: Frank Mikkelsen
K: Kristendemokraterne: Frits Simmelsgaard Kristensen
L: Lokalpolitisk Forum: Coco Kjærgaard
O: Dansk Folkeparti: Bjarne Jensen
V: Venstre: Stephanie Storbank