Her er de indstillede til årets Frivilligpris

Det nye Frivilligråd i Billund kommune kom på noget af en opgave, da de skulle beslutte sig for en modtager af Frivilligprisen 2026. Hele 20 frivillige fra hele kommunen er indstillet og dermed tangerer antallet af indstillinger rekorden fra sidste år.

Ifølge formand for Frivilligrådet, Karina Vestergaard, har det været en svær opgave at finde årets prismodtager.

– Det er en fornøjelse at se så mange indstillinger på rigtig mange gode frivillige, som vi har i vores kommune. Det var en svær beslutning for Frivilligrådet i december at vælge mellem de indstillede. Men der blev valgt en vinder, som vi glæder os til at fejre og hylde med prisen i den nærmeste fremtid, siger Karina Vestergaard.

De 20 indstillede kandidater repræsenterer et bredt spektrum af frivilligt arbejde – fra sociale indsatser og foreningsliv til miljø- og kulturområdet. Fælles for dem alle er, at de yder en stor og uvurderlig indsats for fællesskabet i Billund Kommune.

Traditionen tro holdes både tid og sted for prisoverrækkelsen hemmelig. Vinderen bliver afsløret i løbet af foråret – og det sker som en overraskelse.

Sidste år gik hæderen til Ask Bregnø, der modtog Frivilligprisen 2025 for sit store engagement i Røde Kors Grindsted.

 

De indstillede er:

  • Inga og Jakob Kristiansen, Filskov
  • Kent Møller Pedersen, Danske Senior Billund
  • Leif Hansen, Cafe Jydepotten Grindsted
  • Karen Ostersen, Røde Kors Grindsted
  • Lene Mechlenborg, Cafe Jydepotten Grindsted
  • Anna og Bent Frisk, Ældre Sagen Grindsted
  • Else Dahl Hansen, Billund Sportsrideklub
  • Niels og Anna Katrine Pedersen, Stafet for livet Billund Kommune
  • Kirsten Ovesen Hansen, Danske Senior Sdr. Omme
  • Frivillige i Headspace Billund
  • Anna Frisk Jensen, Grindsted Y’s Mens Club
  • Karl Emil Habekost, Hejnsvig
  • Inger Riis Madsen, Kontakten, Dr. Hansens Hus, m.fl. Grindsted
  • Ulla Johansen, Wutomi, Biograf m.fl. Grindsted
  • Keld Arlyd Knudsen, Ældre Sagen Grindsted
  • Egon Mattrup, Danske Senior Grindsted
  • Jørdis Jensen, Grindsted Husholdningsforening m.fl., Grindsted
  • Susanne Jensen, Vesterhede Ungdoms- og Idrætsforening
  • Steffen Nørbygaard, Grindsted Discgolf Klub
  • Carina Lejel, Kreafolket Grindsted