Ukendte gerningsmænd var i nat på spil i Boutique Mary i Grindsted.
Kl. 2.40 i nat lød alarmen, da tyvene brød ind på adressen i Vestergade gennem en bagdør.
Ifølge politiet har tyvene været inde i forretningen, men der er endnu ikke overblik over hvad der er stjålet.
– Det er ikke sådan at tyvene har tømt butikken eller noget, men der er muligvis forsvundet nogle byttepenge, siger politikommissær Martin Frandsen fra Sydøstjyllands Politi.
Har du set eller hørt noget i Grindsteds midtby omkring gerningstidspunktet i nat, så hører politiet gerne om det på tlf 1-1-4.



