Isolation er ikke godt, men kan være nødvendig


Flere af landets indsatte sættes i stigende grad i isolation – og ofte i længere tid. Om det er godt eller skidt, er der politisk uenighed om.

Enhedslisten frygter det skader de indsattes resocialisering, mens Socialdemokratiet mener de hårde sanktioner er nødvendige – især over for kriminelle, som eksempelvis er voldelige over for fængselsbetjente.

– Der kommer ikke noget godt ud af strafcelle. Men omvendt kan jeg godt forstå, at man bliver nødt til at have redskaber til dem, der er fuldstændig ligeglade med spillereglerne, siger partiets retsordfører, Trine Bramsen.