Billund bugner af fritidsjob til unge. Turismeindustrien betyder, at der efterhånden året rundt er brug for unge medarbejdere i byen. Men bor man i en af de mindre byer i Billund Kommune, kan det være svært overhovedet at tage et af jobbene.
Manglende aftenbusser, lange ventetider og afgange, der ikke passer med skole- og arbejdstider, blev nogle af de helt konkrete problemer, der kom på bordet, da Socialdemokratiet i Billund Kommune tirsdag inviterede borgere til debat om mobilitet og kollektiv trafik.
Her blev netop muligheden for at komme på fritidsjob i Billund fremhævet som en af kommunens geografiske udfordringer. For mens Billund med sin store turismeindustri har rigtig mange arbejdspladser for unge, er det langt vanskeligere at udnytte mulighederne, hvis man bor uden for Billund eller Grindsted og ikke har adgang til en bil.
Først kan der være lang ventetid på en bus til Billund. Og når arbejdsdagen er slut, kan turen hjem i bedste fald ende med, at den unge strander i Grindsted og må vente på næste forbindelse.
Dermed kan den kollektive trafik i praksis blive afgørende for, hvilke unge der har mulighed for at tage et fritidsjob i kommunens største turistby.
Ikke alle unge har en bil stående
På mødet blev der samtidig gjort opmærksom på, at løsningen ikke bare kan være, at de unge tager kørekort og kører selv.
Ikke alle familier har råd til kørekort og bil til de unge. Og selv i familier med bil er den ikke nødvendigvis til rådighed, fordi forældrene selv skal bruge den for at komme på arbejde.
Problemet gælder også fritidsaktiviteter og uddannelse.
Der blev blandt andet peget på, at unge bosat i eller tæt på Billund i nogle tilfælde kan have lettere ved at søge mod Vejle end mod andre dele af deres egen kommune, når de er afhængige af kollektiv trafik.
Svært at komme til tilbud i Grindsted
Også placeringen af tilbud til unge blev bragt ind i debatten. Både UKH og headspace er centreret i Grindsted, og det kan ifølge deltagerne begrænse mulighederne for unge fra andre dele af kommunen.
Særligt adgangen til headspace blev fremhævet som problematisk. Unge, der har brug for hjælp, kan være afhængige af, at forældre kan køre dem, fordi den kollektive trafik ikke nødvendigvis kører fra deres hjemby på de nødvendige tidspunkter – eller hjem igen.
Der kom også helt konkrete eksempler fra skolerne. I Sdr. Omme blev det fremhævet, at skolebørn må køre en ekstra tur med skolebussen, fordi morgenafgangen ligger for tidligt i forhold til bemandingen på skolen. Ved GGES blev der peget på, at køreplanen om eftermiddagen ikke passer med skoleskemaet, hvilket giver eleverne lang ventetid.
Aftenbusser mangler
På tværs af kommunen var et af ønskerne flere afgange i løbet af dagen – og ikke mindst bedre muligheder om aftenen. Der blev desuden efterlyst køreplaner, der passer bedre til skole- og arbejdstider, og bedre forbindelser, når passagererne skal skifte undervejs.
Også kommunens øvrige mobilitetsordninger fik kritik.
Flextrafik blev beskrevet som ufleksibel på grund af reglerne for bestilling og afbestilling. Det kan blandt andet give problemer for skolebørn, hvis en social aktivitet opstår med kort varsel. Ældre og mennesker med handicap oplever ifølge inputtene desuden lang ventetid, selv om Flextrafik for nogle er den eneste mulighed.
Samkørselsordningen NaboGO blev også diskuteret. Her blev blandt andet afstandsgrænsen på fem kilometer, prisen på 10 kroner samt usikkerhed om forsikringsforhold nævnt som barrierer. Ønsket fra mødet var dog ikke at droppe ordningen, men at forbedre den og informere langt bedre om mulighederne.
Vil have erhvervslivet med
Et af forslagene var desuden at se på et tættere samarbejde med lokale virksomheder. På mødet blev der henvist til andre kommuner, hvor virksomheder er med til at finansiere ekstra busafgange mod eksempelvis reklame på busserne. En lignende model blev foreslået undersøgt i Billund Kommune.
Samtidig lød der et ønske om, at kommunen bruger flere kræfter på at fortælle borgerne om de muligheder, der allerede findes.
De mange input skal nu bringes videre til kommunens midlertidige §17, stk. 4-udvalg for Mobilitet og Kollektiv Trafik. Udvalget skal afdække behovene i kommunen og efter planen præsentere forslag i maj 2027.
Fra mødet lød opfordringen, at borgerne skal langt mere aktivt med i det arbejde – blandt andet gennem spørgeskemaer, e-Boks, QR-koder og ved direkte at opsøge unge på uddannelsesstederne.
For som en ung deltager konstaterede på mødet: De unge kommer ikke nødvendigvis selv til borgermøderne.
