Jubilæumsweekend og -uge med masser af aktivitet i Billund Centret

Sådan ser den nye vinduesudsmykning ud i Billund Kirke efter renoveringen. Foto: Johnny Madsen.


Lørdag den 15. april er det 50 år siden at Billund Centret slog dørene op. Det fejres med en festlig dag i Billund Centret – blandt andet med sangforedrag af Mathias Hammer, masser af aktiviteter for børn, jubilæumskage, koncert med Martin Brygmann og en festaften med revy og sang.

Også Billund Kirke fejrer sit jubilæum i byen – og benytter lejligheden til en genindvielse efter renoveringen. Her vil der søndag kl. 10 være fest- og indvielsesgudstjeneste ved biskop i Ribe Stift, Elof Westergaard, og mandag er der om aftenen foredrag med Mikael Wivel, der fortæller om moderne kirkekunst.

Tirsdag den 18. april kl. 9.30 er der sangformiddag med kirkens tre præster og organist og onsdag aften står den på endnu et foredrag. Denne gang omkring moderne kirkearkitektur som gennemgåes af Line Marschner, der vil have særligt fokus på Billund kirkes nyindretning.

Torsdag formiddag fortæller Jørgen Bruhn om tilblivelsen af Billund Centret og det foregår i kirken, som torsdag aften danner ramme om et fællessangsarrangement med Billund Pigekantori.