Jullerslevs nisser indtager Kulturhuset i Grindsted

Fra en af øverne på Kulturhusets scene. Foto: GAS


Der er garanti for julestemning, når Grindsted Amatør Scene på torsdag har premiere på årets julestykke “Nisserne på Jullerslev Kro”.

Henved 20 børn er med i stykket, hvoraf flere er helt nye på de skrå brædder. Til gengæld har de voksne prøvet teaterlivet før – og én af skuespillerne, Lona Hansen, har endda spillet den samme rolle, de tre gange GAS tidligere har opført stykket. Første gang var for 20 år siden….

”Nisserne på Jullerslev Kro” opføres i Kulturhuset i Grindsted torsdag, fredag og lørdag. Læs mere om stykket og billetsalget på  GAS’ egen hjemmeside.