En KLM-flyver måtte fredag omdirigeres til Billund Lufthavn for at foretage en såkaldt sikkerhedslanding 2.
Det er uvist hvorfor og hvordan flyet mellem Amsterdam og Bergen kom i problemer, men i hvert fald blev lufthavnen i Billund alarmeret.
– Jeg kan bekræfte at vi har haft en sikkerhedslanding, men uden den store dramatik. Alt gik som det skulle, siger lufthavnens pressechef, Dan Prangsgaard i en kort kommentar.
Ifølge Flightradar var flyet over Nordsøen på vejen fra Bergen til Amsterdam, da beslutningen om at omdirigere til Billund blev truffet i cockpittet.




