Klokken 12 blev der mørkt i Dagli’Brugsen


Klokken 12 i dag blev der næste helt mørkt i Dagli’Brugsen i Hejnsvig. Butikken var sammen med 299 andre forretninger over hele landet involveret i en protest fra Coop mod de stigende energipriser.

-Vi kan jo ikke gøre andet end at appellere til at der sker noget. Det er jo ikke ikke kun regeringen, men hele Folketinget der skal gøre noget så vi kan få sat den elafgift ned, siger brugsuddeler Erik Laursen.

Bekymringen for de stigende el-priser er ifølge Erik Laursen ganske reel:

– Vi har nu efter årets første syv måneder fordoblet elafgiften men vi kan se en stigende tendens i august, så hvordan det ender, det ved vi ikke endnu, siger Erik Laursen.