Det var lige ved og næsten, men det slår som bekendt ingen mand af hesten.
Grindsted Speedway Klub startede bedst i gårsdagens superliga-opgør mod Munkebo, men kom bagud efter 5. heat. Og så førte fynboerne ellers hele vejen, men i de afgørende heats kom GSK meget tæt på.
På trods af dobbeltsejr til Grindsted i sidste heat med 3 point til Michael Jepsen Jensen og 2 point til Johannes Kikkenborg, så tabte hjemmeholdet altså med et enkelt point, 41-42.
Nederlaget betyder at Grindsted fortsat ligger næstsidst i tabellen her lidt over midtvejs i sæsonen.
Ved onsdagens match måtte ambulancen i sving, da Munkebos, Anders Thomsen, efter et styrt i 3. heat måtte en tur på skadestuen til røntgen.