Billund Kommune og kommunens Idrætsråd efterlyser indstillinger til modtagere af årets hæderpriser for flotte præstationer i 2015.
Priserne kan gå til enten enkeltpersoner eller hold, der har ydet en særlig indsats i 2015. Alle kan komme med indstillinger til hvem der skal hædres. Det kræver blot en skriftlig begrundelse for indstillingen til Billund Kommune og det skal ske senest onsdag den 10. februar.
Hæderspriserne uddeles onsdag den 6. april 2016 i MAGION i Grindsted, hvor der også uddeles hædersbevisninger til de mange hold og idrætsudøvere, der vandt mesterskaber og satte Billund Kommune på landkortet i 2015. Det kræver dog også en indstilling, som sendes til kommunen.
Ved sidste års prisuddeling blev der uddelt hele 232 hædersbevisninger, og tallet af dygtige idrætsudøvere har været stigende henover årene. For at komme i betragtning til en hædersbevisning skal man været blevet nummer 1, 2 eller 3 ved godkendte mesterskaber, eller have opnået placering ved landsmesterskaberne i sin sport. Indstillingerne til hædersbevisningerne skal også være kommunen i hænde senest 10. februar.