Kommunen søger efter lederen af det nye Unge- og Kulturhus

Arkivfoto/Google Street Maps


Billund kommune har kastet snøren ud efter den kommende leder af det nye Unge- og Kulturhus i Grindsted. Det nye samlingssted for unge får til huse i den nye tilbygning ved Magion, og her skal kreativitet, dialog, musik og kultur være i højsædet.

Formålet med Unge- og Kulturhuset er at skabe et aktivt og levende hus for og med de unge og det er op til den nye leder at styre hele paletten af unge, foreninger, frivillige, Ungdomsskolen, Kulturskolen og Talent Billund – blandt meget andet.

Der er ansøgningsfrist på jobbet den 19. september og den nye leder skal tiltræde 1. november.