Kris Skriver: Ros til ny spidskandidats indsats

Socialdemokratiets folketingsmedlem Kris Jensen Skriver tog tirsdag formiddag en kort pause fra tjansen som valgstyrer i MAGION, og fik lejlighed til selv at afgive sin stemme.

Her gjorde han det klart, at Billund Kommune fortsat fylder meget i hans politiske arbejde. Og han har holdt nøje øje med hvordan Socialdemokratiets nye spidskandidat, Martin Alminde Friis, der er “den nye dreng i klassen” har grebet tingene an i valgkampen:

– Det kan være en udfordring at være ny kandidat i Billund Kommune, men jeg synes, Martin har grebet det virkelig godt. Derfor er jeg også optimist på Socialdemokratiets vegne, siger Kris Jensen Skriver.

Selvom arbejdet på Christiansborg fylder, er han fortsat tæt på sin hjemkommune.

– Jeg bor stadig i Billund Kommune og følger nøje med i, hvad der sker. Jeg taler jævnligt med byrådsmedlemmerne, så jeg er helt opdateret, siger Kris Jensen Skriver.