Nattens glatte føre overraskede ved halv fire-tiden tidligt fredag morgen en kvindelig bilist på Ribe Landevej.
Ved Donslund skred bilen ud og i første omgang lød alarmen på færdselsuheld med fastklemte, hvor en kvinde klagede over nakkesmerter.
Da brandfolkene kom derud, var der ifølge indsatsleder Jan Nielsen imidlertid ingen personer i bilen og kvinden var allerede i ambulancen.
Efterfølgende skubbede brandmændene bilen ind til siden og afspærrede området med minebånd.



