Låg skiftes på alle genbrugsbeholdere

Foto: Billund kommune


Lågene på de grønne todelte 240-liters genbrugsbeholdere i Billund kommune har vist sig at gå for nemt i stykker, blandt andet i forbindelse med tømning. Derfor har kommunen valgt at udskifte lågene på de grønne genbrugsbeholdere.

Således vil borgerne i de kommende måneder opleve at få udskiftet låget på deres genbrugsbeholder. Arbejdet er gået i gang – først i Billund og Grindsted og dernæst i resten af kommunen.

– Antallet af medarbejdere hos os er ikke det samme som antallet af skraldemænd, og udskiftningen vil derfor kun blive gjort de dage, hvor der er medarbejdere fri til arbejdet, siger driftsleder i Affalds- og Genbrugscenter, Peter Skov.

Han kan ikke sige hvilken dag borgerne kan forvente at få en medarbejder ind på deres grund for at få skiftet låget på beholderen. Men han håber at borgerne vil have beholderen stående synligt fremme, indtil låget er skiftet.