Læserbrev: A.C. som ny borgmester

Kenneth Bugge Frederiksen og hans hustru, Lissi, ved godt hvor de sætter deres kryds den 21. november.


Vores begrundelse for at ønske en ny Borgmester i stolen handler om noget helt andet. Nemlig FORANDRING TIL FORDEL FOR ALLE

Vi har i Ann Charlotte en Borgmesterkandidat, der er optaget af de ældre og svageste i vores samfund og prioriterer ressourcer til ”varme hænder”, omsorg, personale trivsel, højere end ressourcer til konsulenter og skattelettelser.

Der har i de forløbne år været massive sygemeldinger indenfor pleje og handicap sektoren og blandt lærerne. Der er en grund til at ansatte bliver syge og hvis vilkårene for personalet er for dårlige, bliver vilkårene for borgerne også for dårlige. A.C. har tillid til det faglige personale og til at borgerne er mestre i eget liv.

A.C. har visioner for Billund Kommune, og også for de mindre samfund i Kommunen. Hun er optaget af at der skabes vækst i lokalsamfundene, at transport muligheder er en selvfølge, at skoler skal bevares så det igen bliver attraktivt at flytte til de mindre samfund. For Ann Charlotte findes der andre byer i Kommunen end Billund og Grindsted.

A.C. bliver en meget kompetent Borgmester for Børnenes Hovedstad. Hun har bredt kendskab til og viden omkring børne/institutions og skoleområdet. Det kommer til at sikre en sammenhæng mellem ord: Børnenes Hovedstad, og det der rent faktisk bliver ført ud i livet.

Samtidig brænder hun for et godt og sundt erhvervsliv i troen på at ting hænger sammen.

Hvis I som vælgere ønsker en Kommune der hænger bedre sammen, en engageret og visionær Borgmester, en Borgmester der er i øjenhøjde med borgerne og har tillid til de ansatte, så sæt jeres kryds ved Liste A ved Ann Charlotte Gårdsvig Vilstrup d. 21. november

Venlig hilsen
Lissi og Kenneth Bugge Frederiksen, Grindsted