Det er meget positivt, at nogle af vores lokalpolitikere har fået øjnene op for de manglende idrætsfaciliteter på Vestre Skole. I den anledning vil jeg gerne bidrage med lidt baggrundshistorie, samt motivere hvorfor det er vigtigere end nogensinde, at skolen får den hal, vi har manglet siden skolen blev bygget:

I 1969 blev Vestre Skole taget i brug. Et godt og gedigent byggeri, som var noget af det ypperste, man kunne tænke sig på den tid. Skolen var på et tidspunkt amtets største skole med mere end 1000 elever.

Ansatte, ledelse og forældre gør imidlertid allerede i 70-erne kommunen opmærksom på de mangelfulde idrætsfaciliteter ved skolen. Alt for meget undervisningstid bruges på transport eller venten ved ribberne i gymnastiksalene, en situation, som i 1978 får idrætslærerne til ”at fralægge sig ansvaret for idrætsundervisningen”.

Op igennem 80-erne holdes sagen varm ved talrige skrivelser mellem skolen og forvaltningen, og i avisernes spalter florerer en heftig polemik, hvor forældre og ansatte presser på med at få bygget Vestre Skole færdig med en skolehal, så idrætsundervisningen kan gennemføres efter gældende bestemmelser. Sagen vinder gehør blandt politikerne, som nedsætter embedsmandsudvalg og afsætter midler til projektering af hal ved skolen.

Vestre Skole bliver lovet en hal, hvis man kan anvise plads til pasning af børn efter skoletid (SFO) inden for skolens bygningsmæssige rammer. Da børnetallet på dette tidspunkt havde været faldende, lykkes det at tilvejebringe de nødvendige lokaler, bl.a. ved at inddrage en del af kantinen til SFO-brug. Dette splitter imidlertid forældrene i Vestbyen, idet en stor gruppe argumenterer kraftigt for bygning af egentlig fritidsklub ud fra en opfattelse af, at man ikke kan passe børn på en tilstrækkelig pædagogisk udfordrende måde i skolens lokaler.

Samtidigt dukker der fra tid til anden forslag op fra såvel foreningslivet samt Lynghallen om byggeri af en ekstra hal ved enten Lynghallen eller Hedehallen. Der er behov for ekstra halkapacitet, og det vil være vigtigt for afholdelse af større arrangementer, at en kommende hal vil komme til at ligge i tilknytning til en af de eksisterende haller.

På trods af alt dette fastholder politikerne deres løfte om, at der skal bygges en hal ved Vestre Skole. Der udfærdiges ny lokalplan for området og et egentligt byggeprogram vedtages i foråret1988. Heri kan man bl.a. læse at første spadestik var berammet til 12.9. 1988, og hallen skulle stå klar til ibrugtagning den 1.3.  1989.

Så langt så godt – kunne man fristes til at sige, men fakta er jo, at der ikke blev bygget nogen hal på trods af de mange gode kræfter, der var lagt i sagen. Der dukker nemlig et ønske op om etablering af en svømmehal til afløsning af friluftsbadet, og midlerne hertil skal bl.a. findes inden for fritidsområdets eget budget, hvor skolehallen af en eller anden grund var henlagt. Man kan vist roligt sige, at der nu for alvor var gået politik i sagen, for op til det forestående kommunalvalg i 1989 var det mere ”fremsynet” at tilbyde alle kommunens borgere en svømmehal end at bygge den hal ved Vestre Skole.

Her druknede skolehallen så med et gevaldigt plask. Desillusionerede idrætslærere opgav med hele sagens forløb i baghovedet at tro på, at hallen nogensinde ville blive til noget. Forældrene slog sig til tåls med buskørsel til Lynghallen for de ældste elever. Det fungerede i øvrigt fint med fritidsordningen på skolen, og alle var jo glade for den nye svømmehal.

Hvad er det så, der får skolebestyrelsen på Vestre Skole til at trække skolehallen oven vande og forsøge den genoplivet endnu en gang?

Udviklingen på skoleområdet, nu senest med den nye skolereform, fordrer at faciliteterne ved skolerne opdateres, så intensionerne om mere motion og bevægelse og øget kvalitet i undervisningen muliggøres.

For Vestre Skoles vedkommende kan vi desværre bare konstatere, at det bliver meget vanskeligt at leve op til de nye krav, og nogle forhold rent faktisk er blevet forværret, siden vi sidst arbejdede med idrætsfaciliteterne ved skolen.

Som den eneste skole i Billund Kommune har vi ikke nogen hal i umiddelbar tilknytning til skolen. Det betyder, at vores elever fra og med 5. klasse må transportere sig selv til Magion i hele vinterhalvåret. Engang var der en bus, men den er sparet væk, så vores børn må altså uanset regn, blæst, is, sne og vintermørke begive sig gennem trafikken til den anden ende af byen, og for nogles vedkommende oven i købet bruge deres spisefrikvarter til at komme frem og tilbage mellem hal og skole. Sådanne forhold er ikke just motiverende for idræt, og vi kan også kun frygte den dag, hvor noget går helt galt i trafikken.

Vi oplever allerede nu, at det er svært at få alle de tider, som vi ønsker i Magion. Vi har nogle store årgange, og når hele årgangen af praktiske grunde helst skal have idræt på samme tid, kræver det brug af to haller samtidigt med vores egne gymnastiksale. 75 – 85 elever i 2 haller og 2 gymnastiksale er ikke luksus! Hedehallen har Søndre Skole lagt beslag på, og i Magion har Campus-skolerne og” Idræt om dagen” glædeligvis et stort og voksende behov for timer. Med vores egen hal vil vi kunne skemalægge væsentligt mere fleksibelt uden de bindinger og begrænsninger, vi har i dag.

Skolereformens nye tiltag omkring motion og bevægelse udføres i øjeblikket under yderst kritisable forhold på Vestre Skole, når alle skolens elever i indesæsonen kappes om at finde en plads til deres aktiviteter. Man vil ofte kunne se stafetter på gangene, og dødboldskampe mellem bordene i kantinen, fordi gymnastiksale og aula hurtigt er overfyldt. I samme forbindelse har reformen betydet væsentligt længere skoledage, så både skole og SFO på en moderne skole ganske enkelt har behov for nem og hurtig adgang til en hal med de muligheder, det nu engang giver.

Vi har på Vestre Skole ikke kunnet undgå at følge med i den til tider ophidsede debat i medierne omkring forslagene til ændrede skoledistrikter. I den forbindelse synes vi jo selv, at vi har en rigtig god skole, som har meget at byde på. Men det giver omvendt ikke mening at forskelsbehandle skolerne i samme by på faciliteterne, når vi har frit skolevalg. Derfor står hallen øverst på ønskelisten hos os.

Billund Kommune er i disse år ved at fremtidssikre sig med om- og tilbygninger af skolerne over hele kommunen, lige som der investeres i nye børnehaver og institutioner til ungdomsuddannelserne. Det vil i den forbindelse ikke være rimeligt, om Vestre Skole igen blev forbigået. Planerne ligger i kommunens egne skuffer. De skal bare findes frem og finpudses. Der er fortsat god plads på græsset bag gymnastiksalene.

Derfor kan vi kun på det kraftigste opfordre vores politikere til at få Vestre Skole bygget færdig nu.

Chris Ælmholdt

Lærer, Vestre Skole