Det er om at være hurtig på tasterne fredag aften kl. 20, hvis man vil have en plads på svømmeholdene i Sdr. Omme.
Igen i år vil der være hold for både børn, familie og motionssvømmere, og sæsonen indledes den 17. september.
Men allerede i morgen aften er der altså tilmeldingsstart og det kommer til at gå hurtigt. Således var der sidste år “udsolgt” efter få minutter, så man skal være rap på fingrene. Hvis mange kommer til at stå på venteliste ved svømmeklubben gør alt for at se om der kan laves ekstra hold.
Tilmelding sker via idrætsforeningens hjemmeside.