Læserbrev: Der skal være højere tillid til de folkevalgte

Da Ulrich Kristensen blev erklæret inhabil, repræsenterede han Venstre i byrådet Siden da skiftede han til det radikale venstre. Screendump fra billund.dk


Jeg valgte i tirsdags at bruge et par minutter under byrådsmødets pkt. 2, at tale om det at være folkevalgt og tilliden til os.

Jeg ønsker dialog med borgerne og sætter stor pris på en god debat. Håber også at alle, som måtte have rettet henvendelse til mig, føler de har fået svar på deres spørgsmål – eller jeg i hvert fald har lyttet til deres problem.

Mit indlæg kom også på baggrund af en skrivelse fra nogle borgere, omkring deres holdning til om det overhovedet kunne svare sig at skrive et høringssvar vedr. f.eks ændring af en lokalplan. Deres tillid til os og systemet var ikke høj.

Kommunaldirektør Ole Bladt-Hansen havde på temamødet før byrådsmødet “underholdt” os med de nyeste tal fra “kontur” (et magasin med nøgletal, udgivet af Region Syddanmark) Tal som faktisk viser at tilliden til kommunalpolitikere i Billund kommune er høj. Hele 43% har tillid til os, mens gennemsnittet i regionen er 35%. Ikke et tal jeg er ved at falde på halen over. Mit personlige mål er klart at arbejde med en højere tillidsgrad.

Mit udgangspunkt er i hvert fald at være den person jeg var inden jeg gik ind i politik, også at være den samme person i tiden fremover.

 

Mvh
Ulrich Kristensen, byrådsmedlem for Venstre, Lillevang 118, Billund