Læserbrev: Der skal være krav til puljeansøgere


100.000 kroner.

Beskæftigelsesudvalget i Billund Kommune er igen i gavehumør. Det magiske ord der skal udløse pengestrømmen til ansøgerne, er integration, og så må alle os der ikke ser formålet med galskaben, bare endnu engang se måbende til.

Jeg vil gerne, inden det hele løber løbsk og pengene igen gives til foreninger, der står for alt andet end integration, anmode beskæftigelsesudvalget om at tilføje følgende krav til ansøgerne.

At pengene bliver brugt på at integrere ny ankomne borgere i det allerede eksisterende foreningsliv, hvor de har mulighed for møde danskerne.

At modersmålsundervisning samt anden aktivitet der har til formål at bevare opretholdelsen af diverse parallelsamfund, ikke tilgodeses.

At 2. og 3. generations flygtninge og indvandre der i dag er i besiddelse af dansk statsborgerskab, ikke tilgodeses, da disse må formodes at være integrerede for længe siden.

Slutteligt vil det være på sin plads at beskæftigelsesudvalget ikke bare fremlægger dokumentation for hvad pengene skal bruges til, men også efterfølgende fremlægger hvad pengene reelt er blevet brugt til. Dette vil naturligvis betyde at beskæftigelsesudvalget skal trække i arbejdstøjet og kommer på uanmeldte besøg hos de der med en pose penge, er blevet betroet det hverv at integrere udlændinge.

100.000 kroner er en pæn slat af skatteborgernes penge. Udvalget skylder borgerne at passe godt på dem.

 

Med venlig hilsen

Eva Bach Thambipillai, Næstformand i DF Billund