Læserbrev: Generationskløften er meget tydelig med “partybussen”


I læserbrevet Hop på ”partybussen”, lægger fire kvinder med en gennemsnitsalder på knap 46 år, op til en ungdomsbus, der skal kører fra by til by og være de unges nye sted at hænge ud.

Hvor er de unges stemme og klima bevidstheden i det forslag?

Vi tror pengene kan bruges bedre, end på en bus, som på ingen måde er god for miljøet, som vi ved de unge går meget op i. Hvad er tanken? Skal bussen bare holde i tomgang om vinteren, så man kan holde varmen i ”klubben”? Nej vel?

Vi synes det er prisværdigt at generation X, vil være innovative på området, men den innovation skal udvikles i samarbejde med de unge.

Tre andre Socialdemokrater har nævnt et ungeråd og vores partifælle Mads Helbo, et decideret borgerudvalg, med unge repræsentanter. Det tror vi langt mere på er vejen frem.

Vi mener, vi skal tænke større end enkelte “hæng-ud-steder”, og i stedet arbejde for en langsigtet kulturændring med en aktiv indsats for at opbygge et godt studiemiljø – især uden for skoletid.

Her fortjener de unge en stemme, for de ved faktisk bedst selv hvad de mangler.

 

Med venlig hilsen tre Millennials, som tror på at gen Z godt kan selv

Cecilie Rahbek, Patrick Fuglsang og Sofie Schmahl, kandidater for Venstre og Venstres Ungdom.