Læserbrev: Giv mere ro på i folkeskolen

Hvordan kan vi understøtte lærernes arbejde på skolerne med nogen af de børn og unge der opleves som værende i begyndende mistrivsel? Samtidig med at vi giver elever og forældre en lettere adgang til socialrådgiveren?

Erfaringer fra andre kommuner viser at en af mulighederne kunne være at der bliver en socialrådgiver tilknyttet fast på skolen. Denne skal understøtte en tidlig indsats for børn og unge, hvor man kan være med til at forebygge, at vanskeligheder for det enkelte barn udvikler sig og sætter varige spor.

Socialrådgiveren vil kunne understøtte samarbejdet mellem elever, forældre og lærerne, ved at give dem rådgivende og relevante oplysninger om de kommunale tilbud, der findes til at løse de konkrete problemstillinger. Rådgiveren ville også kunne være understøttende for lærerne, når de oplever frustration i deres arbejde, her kan rådgiveren give dem redskaber ud fra hvad lovgivningen foreskriver der er muligt.

Ofte opleves det,  at proceduren, hvis man oplever problemstillinger, er tung og svær at takle for den enkelte familie, og på denne måde oplever socialrådgiveren problematikkerne, hvor de opstår. De vil derfor kunne træde hurtigere til og derved mindske risikoen for mistrivsel.

Socialrådgiveren på skolen ville opleves som en nær og kendt  samarbejdspartner for både eleven/familien og lærerne.

Det kunne give både vores børn, forældre og lærerne på skolen mere ro på.

 

Venlig hilsen

Rie Køppen, Grindsted, spidskandidat for SF til KV25