Læserbrev: Kommunen har (også) brug for etagevask


Hermed en opfordring til det kommende byråd , hvor jeg håber I vil stemme mig ind .

Jeg ved ikke om der er politikere der vil have mod og vilje til at ”nulstille ” det hele og bygge op forfra, men jeg håber det. Kommunen har brug for meget mere end den årligt tilbagevendende etagevask , af nogen kaldet øvre og nedre toilette, som foregår når det nye budget vedtages.

Kommunen er velfærdsstatens tætteste kontakt med borgerne, og der er faktisk et stort flertal der bakker op om den danske velfærdsmodel, men det bliver ikke ved når borgerne oplever at de betaler ind til et system , der ikke magter at passe på dem i de perioder af deres liv hvor de har brug for det.

Det gør mig vred gang på gang at møde borgere der får brug for offentlig hjælp, men møder et overbelastet system, hvor man næsten kommer til ulejlighed. Er det rimeligt at stadig flere , når vi betaler temmelig meget i skat, føler sig pressede til at tilkøbe velfærdsydelser ? og hvad med dem der ikke har råd til det ? er det fair at de ” må tage til takke ”.Lavt lønnede borgere på arbejdsmarkedet feks, og dem uden for arbejdsmarkedet ikke at forglemme .

Vi er i gang med det der kan kaldes en ”stille revolution ”,afsted går det mod en skrabet, offentlig basisvelfærd, dem der har midlerne kan så købe til , resten må nøjes.
Det er dobbelt usolidarisk, overfor dem der har råd, fordi de betaler en høj skat , og usolidarisk overfor dem der ikke har råd , men som har samme behov for hjælp.
Er det rimeligt med et ugentligt bad, og etagevask for resten? , er det rimeligt med 33 min hver 3. uge til rengøring ? er det rimeligt at man ikke kan få et nødkald fordi mobiltelefonerne er opfundet ?Det handler overhovedet ikke om tillid til medarbejdere, det har jeg masser af, men om at etablere arbejdsvilkår for medarbejdere der gør at de kan udføre deres arbejde ordentligt .

 

Med særlig hilsen
Susanne Mathiesen, byrådskandidat for SF