Læserbrev: Stem nej den 3. december


Der er valg d.3. december.

Hvilket parti man som borger normalt sætter sit kryds ved, når der er folkeafstemning, er ved det kommende valg om afskaffelsen af vores retsforbehold, fuldstændig ligegyldigt.

Den 3. december er det et simpelt Ja eller Nej, der skal sættes kryds ved på stemmesedlen. Jeg anbefaler at man stemmer Nej af følgende grunde:

Fordi danskerne også i fremtiden skal have indflydelse på vores retspolitik. Denne indflydelse bortfalder, bliver det et Ja d.3.december.

Fordi Danmark godt kan forblive medlem af det Europæiske politisamarbejde Europol, selvom vi stemmer Nej d.3.december.

Fordi muligheden for at få genetableret grænsekontrol, rykker længere og længere væk, bliver det et Ja d.3.december.

Fordi jeg foretrækker parallel aftaler og tilvalgsordninger, frem for afgivelse af Danmarks suverænitet.

De partier der i dag anbefaler et Ja til afskaffelsen af retsforbeholdet, er de samme, som i sin tid anbefalede et ja til Euroen, dette i sig selv burde vække en vis skepsis hos de fleste.

 

Med venlig hilsen
Næstformand i DF Billund
Eva Bach Thambipillai
Lillevang 68
7190 Billund