Der blev skålet i juice og serveret både boller og frugt, da BillundSkolen mandag markerede et særligt jubilæum: I 10 år har skolens læsetanter og -onkler hver uge lagt vejen forbi de yngste klasser for at læse højt, lytte – og skabe små åndehuller i en travl skoledag.
En af dem, der har været med helt fra starten, er Bente Andersen. Hun har gennem et årti læst for børn i 0.–3. klasse som frivillig gennem Ældre Sagen, og hun lægger ikke skjul på, at både børn og voksne får meget ud af møderne.
– Det er så hyggeligt. Man bliver som regel rigtig glad den dag, man har været her. Vi kommer jo, fordi vi kan lide børn – og man får altid noget med sig hjem, siger Bente Andersen.
Samarbejdet startede oprindeligt med 1. og 2. klasse, men de seneste to år er de frivillige også blevet en fast del af 3. klasserne. Og selvom der rundt om i landet tales meget om uro i skolen, oplever læsetanterne og -onklerne noget ganske andet.
– Vi har jo så små grupper – én til tre-fire børn – og så er det sjældent et problem. Man kan komme til at snakke om alt muligt, ikke nødvendigvis kun det, man læser. Der er altid nogen, der har en historie, og nogle gange er det lige præcis det, de har brug for, siger den erfarne læsetante.
Én af de oplevelser, Bente Andersen husker bedst, vidner om den nære relation, der hurtigt kan opstå mellem børn og frivillige:
– Jeg kom ind i en ny 1. klasse, og så stod en lille dreng og kiggede op på mig. Så sagde han: ‘Du lugter som min mormor.’ Det var jo sagt som en kæmpe ros, griner Bente Andersen.
Spørger man skoleleder Monica Skovbølling Kruse, så er hun ikke i tvivl om, at læsetanterne og -onklerne er en gevinst – både for skolen og for børnene.
– Det betyder, at vi åbner skolen op mod samfundet. Vi får ny energi ind – og forhåbentlig sender vi også noget god energi ud, siger Monica Skovbølling Kruse.
Ifølge skolelederen skaber de frivillige et rum, som mange elever værdsætter højt.
– Børnene elsker det. For nogle tager det lige lidt tid at lære de voksne at kende, men så bliver det en hyggestund – lidt som at være sammen med en bedsteforælder. Et sted, hvor man lige får lov at fortælle noget, man har på hjerte, siger skolelederen.
Monica Skovbølling Kruse mener også, at læsestunderne kan være med til at styrke elevernes trivsel – noget der er særligt meget oppe i tiden:
– Det giver et lille afbræk og en luftforandring. De små grupper gør, at man bare kan være sammen. Det tror jeg bestemt løfter, siger hun.
Læsetanterne og -onklerne kommer fra mange forskellige baggrunde – tidligere lærere og pædagoger, men også mennesker fra helt andre fag.
– Det bærende er, at man holder af børn. Ellers tror jeg ikke, man holder ved, siger Bente Andersen.
