Der skal rekordmange medarbejdere til for at holde alt i gang, når LEGOLAND slår dørene op til en ny sæson den 28. marts 2020. Derfor kan man allerede fra i dag se de mange forskellige stillinger, der er mulighed for at komme i betragtning til.
– Vi har en stor nyhed på programmet til næste år, så vi skal bruge rekordmange sæsonmedarbejdere til den kommende sæson, og derfor er vi også lidt tidligere i gang i år, end vi plejer at være, forklarer HR director i LEGOLAND, Bente Noringriis.
LEGOLAND skal bruge 1.600 sæsonmedarbejdere indenfor forskellige stillinger lige fra prinsesse, p-vagter, tjenere, butiksansatte og aktivitetsmedarbejdere.
Alle de ledige stillinger er tilgængelige fra i dag på www.legoland.dk/job. Der vil dog også være jobdag i LEGOLAND hvor man kan spørge mere ind til de forskellige jobs. Det sker den 11. januar.