Li’Glad går benhårdt efter Top 8

Foto: foto7200 / Tommy Ovesen


Top 8 er så absolut indenfor rækkevidde for speedwaykører Michael Jepsen Jensen fra Grindsted, når han i aften kører endnu en afdeling af Grand Prix. Denne gang gælder det Polens Grand Prix i Torun.

Der er kun det polske og det australske grand prix tilbage i år, og forud for lørdagens løb indtager Michael Li’Glad en aktuel 9. plads i stillingen. Der er 10 point op til nummer 8, Chris Holder, men det er slet ikke umuligt at lave point nok til at overhale australieren.

– Det er heller ikke umuligt at overhale Janowski og Doyle på 7. og 6. pladsen, så vi giver gas. Vi tager tre nye motorer med til Polen, så vi er klar, lover Jan Jepsen Jensen, der både er far og manager til den unge speedwaykører fra Grindsted.

Netop placeringen i Top 8 er så vigtig, da de otte øverste kørere i stillingen har direkte adgang til næste års speedway Grand Prix-serie.