Den gamle bodega Napoleon i Filskov bliver alligevel ikke revet ned.
Netavisen Grindsted erfarer, at en lokal arbejdsgruppe bestående af 12 personer har købt den markante bygning på Amtsvejen. Planen er efter det oplyste at totalrenovere bygningen og omdanne den til bodega og spillested.
Dermed ser de tidligere planer om at rive den gamle bygning ned ud til at være lagt på hylden.
Arbejdsgruppen oplyser, at købet er gennemført i samarbejde med Billund Kommune og den tidligere ejer.




