Lokal Estate-ejerkreds udvides fra to til tre

Simon Nicolajsen Jørgensen er trådt ind som medejer af Estate Billund. Dermed får Elke Skytte og Leif Lundgaard nyt blod ind i ejerkredsen, som de ellers har været alene om de seneste ti år.

Den nye medejer har hidtil været ansat som ejendomsmægler og køberrådgiver og er som lokalt opvokset og bosat lige hvad Estate efterlyser i en medejer:

– Det er vigtigt at det er en lokal mægler, der har sit netværk på plads i Billund og omegn, der er med til at drive Estate Billund og det har Simon bevist, at han har. Hos os tror vi mere på netværk end markedsføring. Den tætte dialog med sælgerne kombineret med godt kendskab til køberne i markedet og deres ønsker skaber de hurtigste handler, siger Elke Skytte i en kommentar.

Også hendes hidtil eneste kompagnon er glad for udvidelsen af ejerkredsen:

– Simon har igennem sin ansættelse vist et stort engagement, faglig dygtighed og evnen til at skabe stærke relationer til vores købere og sælgere. Simon er et kendt ansigt og har et godt netværk i både Billund og omegn, hvilket har resulteret i at Estate Billund har fået langt flere handler på plads i både Vandel og Grindsted, hvor vi ellers ikke har været så repræsenteret og det er vi glade for, lyder det fra Leif Lundsgaard.

Og den nye medejer selv ser frem til den nye rolle:

– Jeg er stolt over at blive en del af ejerkredsen og ser frem til at fortsætte arbejdet med at guide vores sælgere til et hurtige og bedre salg og bringe køberne trygt i mål med deres hjem i Billund og omegn, siger Simon Nicolajsen Jørgensen.