Bæredygtighed fylder mere og mere i danskernes hverdag, og det mærker man blandt andet hos vinduesproducenten Bøjsø i Vorbasse.
Her oplever man, at boligejerne i stigende grad tænker i langsigtede løsninger og efterspørger produkter, som belaster miljøet minimalt:
– I et fag som vores er det tydeligt at mærke, at flere er blevet opmærksomme på den bæredygtige tankegang. Både fordi nye vinduer har stor betydning for boligens samlede varmetab og CO2-udslip, og fordi det er et fag, hvor der virkelig er forskel på produkterne, og hvordan de produceres, fortæller Bøjsø døre & vinduers direktør, Lasse Sørensen.
Ifølge ham er det en fordel, at en så stor andel af vinduet som muligt består af træ. Det er nemlig naturens egne materialer og er således nedbrydeligt, når det kommer til den proces.