U13-drengene fra Billund IF Fodbold har kvalificeret sig til Liga 1, som er en af landets bedste fodboldrækker for ungdomsspillere. Ligaen dannes af de i alt 24 bedste hold fra Fyn og Jylland, der inddeles i 3 puljer med otte hold i hver.
Dermed kan Billund Stadion i den kommende forårssæson komme til at byde på kampe mod U13-spillere fra store klubber OB, VB, FCM, AGF og Esbjerg fB – alt afhængig af hvem Billund kommer i pulje med.