Lokale foreninger går sammen om en uge fyldt med sport for børn

I uge 32 bliver MAGION i Grindsted fyldt med fodbold, svømning, boksning og andre sportsaktiviteter, når lokale idrætsforeninger og MAGION går sammen om en fælles sportsuge for børn.

– Vi ønsker at give børn en god og aktiv afslutning på sommerferien – og samtidig en stærk start på skoleåret og foreningslivet, fortæller Pernille Steffensen, Event og Marketingansvarlig i MAGION.

Tilbuddet gælder børn, der skal starte i 3.–6. klasse, og målet er at få dem i gang med både motion og nye fællesskaber inden skolestart. Det er lokale klubber som GGIF Fodbold, Grindsted Svømmeklub og Bokseklubben, der står for aktiviteterne – i alt seks forskellige sportsgrene.

– Vi vil gerne være med til at skabe rammer for, at børn får bevægelse som en naturlig del af deres dagligdag. Derfor lægger vi stor vægt på, at alle aktiviteter i sportsugen er tilrettelagt med fokus på leg, læring og fællesskab – og ikke præstation, siger Pernille Steffensen.

Ugen varer fra mandag til fredag, kl. 9 til 14, og tilmeldingen er åben, men der er et begrænset antal pladser.

Sportsugen er udviklet i tæt samarbejde med de lokale idrætsforeninger, som til daglig bruger MAGIONs faciliteter. De deltagende foreninger inkluderer:

• GGIF Fodbold

• GGIF Håndbold

• Grindsted Badmintonklub

• Grindsted Svømmeklub

• Grindsted Bokseklub