Lukas Fienhage skriver under med GSK

Foto Lukas Fienhage Racing


Det store tyske talent, Lukas Fienhage, kommer i den kommende sæson til at køre for GSK Liga. Det fortæller den lokale speedwayklub i en pressemeddelelse.

Fienhage er kategoriseret om C-kører og kaldes et stort talent som GSK glæder sig til at samarbejde med:

– Vi har længe holdt øje med Lukas, og i slutningen af 2021-sæsonen var han i Grindsted og træne, hvor han gjorde en rigtig fin figur. Hans kørestil passer fornuftigt til de danske baner, og vi er meget spændte på at se ham i aktion, lyder det fra GSK Liga.

Lukas Fienhage har tidligere vundet VM i langbane speedway, men har gjort det klart at det er traditionel speedway han satser på. Og han glæder sig til at debutere i Danmark:

– Grindsted bliver min første danske klub, og jeg ser meget frem til den kommende sæson og køre i den danske speedwayliga, siger Lukas Fienhage, der i den kommende sæson også er at finde i den polske klub Pila.